Over en milliard mennesker lever for under seks kr. om dagen. Blandt andet
derfor hjælper Danmark og andre rige lande de fattige lande, som vi også kalder for u-lande eller udviklingslande. Vi kalder støtten til fattige lande for u-landshjælp, u-landsbistand eller bistandshjælp.
Danmark hjælper både ved direkte støtte til u-lande og gennem organisationer som EU (Den Europæiske Union), FN (Forenede Nationer) og Verdensbankgruppen.
På dette site kan du med udgangspunkt i landene Kiribati og Rwanda læse om, hvordan vi i Danmark hjælper gennem organisationer. Det, vi med et fint ord kalder multilateral bistand.
Oplysningerne er især til elever i 8-10. klasse, men selvfølgelig kan alle læse med.